Onkel Henning siger god jul
til alle læsere af bloggen und so weiter.
Når man snakker og tenker dansk er det helt naturlig at man henfaller til anarkisme.
{ Monthly Archives }
til alle læsere af bloggen und so weiter.
I det jeg forbeholder mig retten til forsat at udpege selvmodsigelser i andres (og egne?) synspunkter, vil jeg dog pege på at inkonsistens eller selvmodsigelser ikke nødvendigvis er et godt argument mod et givent synspunkt.
For noget tid siden drømte jeg en morsom drøm om Freud.
Han var i sine velmagtsdage og arbejdede på et medicinsk middel mod masturbation. Tror det var nogen piller.
Han ville sælge dem under navnet Onanix.
————–
For en del år siden læste jeg Finn Abrahamowitz’ roman om Freud Sfinksens gåde. Den gjorde et stort indtryk på mig og jeg tænker billeder fra den spiller en rolle når jeg i drømme finder på sådanne absurde historier om Freud.
Ole Wugge Christiansen har skrevet en fin anmeldelse af det første nummer af Det Ny Clarte over på Modkraft/Kontradoxa.
Og Det Ny Clartes redaktion har skrevet et - ikke fuldstændig uberettiget - vredt svar. Men nu var Wugge Christiansens anmeldelse jo i virkeligheden ret positiv.
Jeg har holdt en lille uges blog-pause. I mellemtiden er det blevet til lidt juledruk, en smule arbejde, jeg har ligesom tusindvis af andre danskere hørt Händels Messias ovre i kirken og så har jeg taget en holmgang med en stærkt belastende spyware-infektion, der blandt andet gjorde det ümüligt at lave accéntèr. Det dur jo ikke. Tænkt sig hvis nu man skulle skrive noget om Düreforsög eller det nu hedengangne Zaïre.
Jeg skylder Claus B et svar på hans kommentar, som ærlig talt har gjort mig rundt på gulvet - man er ikke just vant til kommentar-skribenter, der giver udtryk for marxistiske, måske endda revolutionært socialistiske synspunkter.
Og så er der selvfølgelig en del andre sager der skal ses til - men her op til jul må virkeligheden komme før virtualiteten, så hverken her og særdeleshed heller ikke i hovedsektionen kan man forvente det hel store.
I øvrigt har blog-pausen, som sædvanlig havde jeg nær sagt, givet mig anledning til at spekulere på om det ikke ville være godt for sådan en forhærdet individualist, et lyssky murmeldyr som mig at lave noget mere aktivt ude i den ‘virkelige’ verden.
Bloglands virtuelle offentlighed passer en af min støbning rigtig godt - men det ville sikkert være godt, hvis jeg brugte mere krudt på andre aktiviteter.
Man syntes jo nok det var broget i forvejen, men muligheden for at lave sine egne offentlige eller private blogsamlinger øger da kun kompliceteten.
Se mere på Blogbot.dk.
Jeg har straks selv bidraget til rodebutikken med blogsamlingen Nordisk Rød. Der arbejdes på sagen.
Apropos forskeres ytringsfrihed vs. politikernes ret til at føre forskningspolitik:
Men som en deltager på redaktionsmødet påpegede, så har selvgodheden over den danske tradition for ytringsfrihed det med at overskygge, at det kun er et fåtal danskere som reelt har ytringsfrihed – med mindre de er villige til at betale store personlige omkostninger for at bruge den.
Politikere, journalister og en mindre gruppe intellektuelle kan – og det gør de – ytre sig næsten grænseløst om hvadsomhelst, mens det store flertal af både offentligt og privatansatte sætter deres job på spil, hvis de ytrer sig kritisk om, hvad der foregår på deres arbejdsplads – uanset om de forhold, de ytrer sig om, har offentlighedens interesse. Det er en længere sang værd.
Set på Informations redaktionsmøde-blog. Hvis man vil se offensivt på ytringsfriheden, så gælder det jo ikke bare om at forsvare ‘de intellektuelles’ ytringsfrihed, men om at udvide andre borgeres!
Diskussionen om den individuelle frihed til at kritisere ctr. diverse organisationers krav om ’sammenhængskraft’ minder mig forresten om filosoffen Øjvind Larsens bog Den samfundsetiske udfordring, som man burde kigge lidt i ved lejlighed.
Jeg så det først hos Carsten Fogh - og kan kun tilslutte mig hans udbrud: Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har sagt det til mig? Arne har nemlig været i gang (igen) lige siden 2004.
På arneanka.com kan man følge med i de nye striber som udkommer i det svenske metalarbejderforbunds blad Dagens Arbete og kigge på gamle perler, som denne:

Det er ikke mange dage siden jeg i et sjofelt øjeblik kom til at tænke på netop denne stribe, hvor Arne får besøg af sin fæle fætter fra landet. Gödselstack er svensk for en mødding. Mmmmm!
Arnes fætter udtaler også de udødelige ord: “Hvis man skal se porno, så skal det være på mini-tv - det er meget strammere”.
Det er altid meget fornøjeligt når et af ens indlæg bliver optaget på sonitus.org - den fine norske tjeneste som løbende fremdrager og anbefaler udvalgte blogposteringer.
Det kan anbefales at tage et kig på sonitus ind i mellem - især hvis man kan læse norsk, engelsk og svensk sådan til husbehov.