Hvor ville jeg da gerne kunne formulere mig mere skarpt og klart! Nu igen et af disse knevrende diskuterende indlæg. Oven i købet kommer diskussionen ikke rigtig i gang, hvorfor det hele fremstår som et halvfærdigt synspunkt. En ufærdig for-dom, et løst udkastet oplæg til fremstilling af en problemstilling, som ikke tegnes klart op.
Det egentlige spørgsmål drejer sig vel i virkeligheden om forskningspolitik: hvilken forskning ønsker vi os som samfund? Og i forbindelse hermed, hvordan afbalanceres hensynet til at tilvejebringe den ønskede forskning med de individuelle forskeres ytringsfrihed.
Eller hvad?
Claus B | 06-dec-06 at 8:48 am | Permalink
henningholm | 06-dec-06 at 9:49 am | Permalink
Mnjoeh… Man kan så sige at hele det der ‘fra forskning til faktura’ hejs er udtryk for en valgt forskningspolitik. Jeg finder den aldeles uhensigtsmæssig, men den er dog trods alt spin og fordægtighed politisk vedtaget og rammer på sin vis hele den danske offentlige forskningsverden.
Muligvis er der den sammenhæng at den ide at forskning er noget man som skal kontrolleres ud et pekuniært lønsomhedskriterium ikke rimer helt dårligt med ideen om at forskere skal følge produktionsplanen og lade være med at ‘bide den hånd som fodrer dem’.
Eller hvad?
henningholm | 06-dec-06 at 10:21 am | Permalink
Ja og så er markedsgørelsen af naturvidenskaberne eller teologi for den sags skyld da heller ikke noget man skal juble over.
Onkel Hennings noter » Ansattes ytringsfrihed | 06-dec-06 at 2:56 pm | Permalink
[...] Apropos forskeres ytringsfrihed vs. politikernes ret til at føre forskningspolitik: Men som en deltager på redaktionsmødet påpegede, så har selvgodheden over den danske tradition for ytringsfrihed det med at overskygge, at det kun er et fåtal danskere som reelt har ytringsfrihed – med mindre de er villige til at betale store personlige omkostninger for at bruge den. [...]
Claus B | 07-dec-06 at 10:20 am | Permalink
Heh - markedsgørelsen af videnskaben er jo en konstant og uafvendelig proces… arj, nu polemiserer jeg på en rigtig god blog… men for naturvidenskabens tilfælde blev det afgørende slag mod markedstænkningen tabt i det sene 1800-tal, efter min mening.
Jeg er også selv gammel-humaniora fra et universitet, som indenfor det seneste år har oprettet lusede kandidatuddannelser under humanistisk fakultet (f.eks. “Oplevelsesøkonomi”) i desperate forsøg på at afværge den totale handelskolegørelse.
Alligevel kan man anse problemfeltet fra flere positioner: Markedsgørelse (hvad vi så end lægger i begrebet - noget flydende, men hvad, vi er nok enige om den sag) udhuler forudsætningen for reel videnskabelig udvikling, grundvidenskaben, right?, fordi den alene er anvendelsesorienteret. Og anvendelsen er alene defineret af omgivelserne, ikke af forskningsmiljøet selv.
Det er noget langhåret kapitallogik, det her. Men det, jeg mener, er , at “den frie tænkning” som sådan, blot presses ud og placerer sig i andre samfundspositioner end humaniora? -f.eks. i (den også fremskredne markedsgjorte) kunst.
Det skal ikke blive for vistløftigt, det her, men kogt ind i essensen er der altså to muligheder: Enten er Foghs og Sanders Danmark anno 2006 ved at være et rigtig ondt og kulturløst sted. Eller måske knager systemet under sin egen vægt (jf. Marx) og er bragt et vitalt skridt tættere på sit eget kollaps. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har afskrevet sidste mulighed som nonsens/doktrinært sludder etc.
Onkel Hennings noter » Bãck ôn thè blög | 11-dec-06 at 5:58 pm | Permalink
[...] Jeg skylder Claus B et svar på hans kommentar, som ærlig talt har gjort mig rundt på gulvet - man er ikke just vant til kommentar-skribenter, der giver udtryk for marxistiske, måske endda revolutionært socialistiske synspunkter. [...]
henningholm | 18-dec-06 at 5:52 pm | Permalink
Ja - det er noget sent… men here goes anyway. Først tak til Claus B for hans pæne ord om nærværende blog. Omvendt kan jeg jo så sige at jeg gerne ville have flere aktive læsere af hans støbning.
Og så til spørgsmålet om ‘markedsgørelsen’ af universiteterne og kapitalismens eventuelle krise.
Jeg er så meget af en reformist, at jeg ikke mener kapitalismens logik nødvendigvis behøver helt gennemsyre reglerne for ethvert socialt felt, trods det at den leverer rammen for vores politisk-økonomiske system. Man kan således efter min opfattelse godt i en eller anden forstand ‘inddæmme’ fx. markedsgørelsen af universiteterne.
Følgelig mener jeg ikke en aktuel videnspolitik nødvendigvis behøver være en ukritisk refleks af ‘markedsmekanismen’ - som jo i øvrigt også i vid udstrækning er et ideologisk fantom.
På den anden side er jeg helt med på at man kritisk søger at fremskrive/tænke/skabe mulige alternativer til kapitalismen som totalsystem. Den skarpe modstilling mellem reformisme og revolutionær socialisme som stadig er meget udbredt på venstrefløjen er efter min opfattelse ikke særlig frugtbar.
Hvad angår krisen tror jeg den eneste alvorlige trussel mod kapitalismen som økonomisk system er den energi- og miljøkrise som vi formodentlig endnu står ved indgangen til (men den er selvfølgelig også alvorlig nok).
Claus B | 21-dec-06 at 2:34 pm | Permalink
Tak for de pæne ord. Og hellere en sen kommentar end en dårlig.
Jeg mener ikke, at det bestående system udviser tydelige krisetegn. Ingensinde i de sidste 100 års historie står systemet så bomstærkt, konsollideret og vitalt som nu.
Jeg mener blot, at der i den brede socialistiske tænkning normalt findes et krisesporingsinstinkt, fordi “vi” altid har hørt, at på et eller andet tidspunkt kan kapitalismen ikke fortære mere på sin egen evige reproduktions vej. Marx siger (bøh!) vist et sted, at i kapitalismens sidste fase vil markedsgørelsen antage abnorme dimensioner. Systemet kollapser under sin egen vægt.
Trykket vil være massivt, og selv anti-markeds-institutioner som kirke (videnkaben også?) vil blive annekteret i den dødskamp, som ender i et brag (f.eks. penge- og varemarkedets kollaps, staternes opløsning, revolution bla-bla etc etc).
Markedstænkningen er et fantom, siger du, en konstruktion, men er konstruktionerne ikke det mest materielle, vi har, når det endelig SKAL være..? Ja, okay, den pointe er billig og på kanten af små brændbart, men det er jo netop i den bagvedliggende ideologi, de reelle forhold åbenbarer sig - ikke i vismænds blindt empiriske diagnoser over systemets blødtryk, kolesteroltal m.v. kvartalsvis.
Det er en stor skam, at universiteterne i de her år taber så meget. Forskerne bruger 70 % af deres tid på fundraising (til forskning, som deres assistenter kan udføre, mens de selv søger flere penge). Der er ikke de mest grundlæggende forhold i orden på mange hum-institutter.
Sådan er det vel blevet, fordi det omgivende samfund ikke kan se værdien i humaniora. Filosofi, historie osv. er ikke anvendeligt. DER SKRIVES IKKE MANGE FAKTURAER UD!
Skal vi ændre det omgivende samfund eller videnskabens institutionelle indretning? -De historiske erfaringer dér er blandede. Engang var naturvidenskab også et spørgsmål om “ånd” og nærmest en kunst. Udøverne var kunstnere. Dér satte industrialismens krav om videnskabeligt uddannede teknikere en ny dagsorden, meget meget groft sagt. Men eksemplet på modsætningen mellem et teknisk dannelsesideal (f.eks. H.C. Ørsted) og den moderne tids ingeniør tjener til at belyse de meget store linjer i det her, som ofte glemmes. Tiderne skifter. Kritisk tænkning i klassisk humanistisk forstand er ikke en mangelvare, og jeg tror desværre ikke, man kan kapsle noget ind og holde det fri af det store tandhjuls sving, Henning.
henningholm | 26-dec-06 at 9:46 pm | Permalink
Tjaeh… skal man være revolutionær eller resignere? Måske skal man bare passe sin have - så vidt man kan få plads og tid til det. Jeg tror ikke du har ret i at den kritiske tænkning bliver helt umuliggjort i ‘det nye universitet’, selvom vilkårene givetvis bliver indsnævret. Selve denne her samtale demonstrerer jo fx. netop at der fortsat findes humanister, som tænker mod strømmen.
Selvom jeg tror du på sin vis har meget ret i din diagnose af tidens tendenser, tror jeg det er vigtigt at hæge sig fast i sprækkerne, så at sige.
Markedet kan lige så lidt som alle vore andre konstruktioner, underlægge sig alting. Dermed selvfølgelig ikke være sagt, at man ikke skal modsætte sig dets ‘trang’ til det.