Er de problemer de højtuddannedes forvridninger af demokratiet skaber ikke en rigtig dårlig anlednig til at tale for indskrænkninger af den almindelige valgret?
Ikke ifølge Dennis Meyhoffs Samtidsanalyse - blog på avisen.dk der præsenterer sig som “et hul i nettet, hvor politisk ukorrekte holdninger og tørre tæsk slipper ud” - jeg kan dårligt sige andet end: bah!
Burde vi ikke være ude over den tid hvor man i fuldt alvor kan mene at demokrati kun skal omfatte de begavede, de dannede, de rige?
Akademikere, som tror de er de eneste der forstår sig ordentligt på samfundsforhold har jeg i hvert fald temmelig svært ved at tage alvorligt, men det er velsagtens bare et udslag af politisk korrekthed?
stig | 18-feb-07 at 11:58 pm | Permalink
Jeg forstår ikke hva du mener?
henningholm | 19-feb-07 at 2:36 am | Permalink
Hvis du læser nøjere efter hos Dennis Meyhoff, vil du kunne at han foreslår at man skal bestå en slags eksamen for at kunne opnå valgret. Det er såmænd bare det jeg harcellerer lidt over.
R. | 21-feb-07 at 10:13 pm | Permalink
Selvom jeg synes indlægget maler fanden på væggen, hvad angår spin og befolkningens evne til at gennemskue den, synes jeg, ideerne omkring bedre uddannelse af borgerne og journalister (i særdeleshed de sidste) er meget sympatiske.
Men et demokrati for de specielt egnede? Jeg tror, min tyske forelæser havde en pointe, da hun sagde, Habermas er på vej mod et comeback…
henningholm | 21-feb-07 at 11:17 pm | Permalink
Tjoeh… Indrømmet at jeg er lidt skrap ved Meyhoff ovenfor - det er rigtigt at almen dannelse er en vigtig forudsætning for demokratiet. Men ind i mellem spekulerer jeg lidt på om ikke uddannelseseksplosionen også skaber problemer for demokratiet. Hvis man vil have lighed som et ideal bør de højtuddannedes i hvert fald vogte sig for ikke at blive en selvglad og eksklusiv elite, som kræver at alle andre skal tænke og tale ligesom dem, for at kunne deltage i samfundsdebatten - og Meyhoff slår mig ærligt talt som en type der er ved at falde i den grøft. I et tidligere indlæg kalder han dansk “en provinsiel dialekt” - det passer fint ind i den vurdering.
Men på den anden side skal man jo heller ikke blive populistisk, i hvert fald ikke så meget at vægtige vidensbaserede argumenter lukkes ude af den offentlige samtale. Og så i øvrigt ikke et ord om Habermas.