Onkel Hennings noter

Trine Pertou Mach er en af mine yndlings-SF’ere. Hun havde i dag et fint læserbrev i Information, som kan læses i en lidt længere version på hendes egen hjemmeside.

http://www.trinemach.dk/content/dk/trine_i_pressen/artikler/information_28marts_2008

Bagudsejlet, bagvendt en
mumlende misforståeligt klukkende
lærling

Med afdrift mod ensomhed

Ideen med Onkel Hennings Noter var at jeg her skulle skrive meget korte smånotitser og skitser. Jeg tænkte derfor at det skulle være næsten forbudt at lave kladder. Ideen skulle jo netop være at jeg godt måtte skrive og publicere kladder. Ikke desto mindre har der hobet sig kladder op!

Slemme Henning.

Men det er bare typisk. Jeg synes lige det skal være lidt bedre og så må det hellere blive en anden dag. Life is what happends to you while you’re busy making other plans?

Jeg vil egentlig gerne skrive et eller andet om den ballade der er opstået omkring Safia Aoude efter at Nyhedsavisen valgte at viderebringe visse af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix’ beskyldninger mod hende samt rapportere om den for Aoudes typiske konfrontatoriske reaktion på disse beskyldninger: at hænge hagekors på de to islamistjagere.

Men hvad skal man sige? Hedegaard og Brix er ganske vist nogen afskyelige smædekampagnemagere men Safia Aoude er bestemt heller ikke for god.

Pladren og gensidig tilsvining på semiseriøse hjemmesider: og så ender det hele med presseballade og en mulig eksklusionssag i den Konservative Vælgerforening i København.

På en eller anden måde føler jeg mig medansvarlig på grund af den lille polemik jeg havde med Safia Aoude her i efteråret, og som sagt bør jeg vist også skrive noget om den verserende ballade. Men det bliver ikke nu.

Gad vide hvorfor Wordpress laver de der sindsyge liniebrud når man skriver sine indlæg ved hjælp af internetbrowseren Opera? For et eksempel, se det foregående indlæg.

Jeg får da læst en smule, selvom det er alt det forkerte. I går blev jeg færdig med Sherin Khankans Islam og forsoning som var noget bedre end jeg havde regnet med. Under alle omstændigheder en af de bedre bøger fra de senere års debat om politik og religion - samt en ganske interessant bog om islam som religiøst fænomen i Danmark.

For et par dage siden afsluttede jeg Anders Lundkvists bog om amerikansk politisk økonomi: Bush, neokonomien og dollaren. Jeg ville virkelig ønske mig jeg havde bedre forstand på økonomi - de økonomiske forhold betyder altså virkelig noget - også mere end den kulturelle og moraliserende tendens i tidens samfundsdebat antyder.

Jeg har nævnt det flere gange at jeg gerne ville skrive flere bogomtaler eller -anmeldelser. Aktivitetsniveauet er ikke helt til andet end de helt korte meddelelser.

Således kan jeg da i forbifarten nævne at Alain de Bottons Status Anxiety,som jeg omtalte for nogen tid siden, nu er kommet i en dansk oversættelse ved Christian Bundegaard. Ikke alle de danske anmeldere er lige så begejstrede som jeg var over den engelske udgave.

Læs for eksempel Rune Lykkebergs anmeldelse i Information. Jeg er delvist enig med Lykkebergs kritik, men synes nu alligevel han er lige hård nok ved de Botton. Måske har jeg også en smule ”småborgerligt underskud”.

Jeg kom på et eller andet jeg ville skrive om da jeg sad i bussen på vej hjem fra min søster. Så kommer man hjem og sætter sig med en kop kaffe - og vips - så er det væk igen. Det var sikkert ikke vigtigt alligevel.

Bendik Wold og Magnus E. Marsdals fine bog Tredje venstre -  for en radikal individualisme blev den 17. marts omtalt i stor opsætning i Information. Det er en meget fin og tankevækkende - fremfor alt opløftende og håbefuld bog, som jeg egentlig gerne ville skrive mere om.

Foreløbig må det blive ved det tip at den kan købes hos SFU til den formidable sum af 100,- kr.

En af de gode ting ved at være begyndt på at arbejde ude af huset er at det giver mig lejlighed til fordrive ventetiden ved busstoppet med at læse i en lommeudgave af Det Ny Testamente fra Gideonitterne.

Det er den eneste form for læsestof som er praktisk, når man ikke gider slæbe en rygsæk med på arbejde. De sidste par arbejdsdage har jeg læst i Romerbrevet.

Her står mange gode ting. Fx. Rom (4:17):

Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til.

Og Rom (6:1-11).

Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.

For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden.

Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus

Et meget spændende rockorkester med rødder i Esbjerg. Kellermensch gik tidligere under navnet Brudevalsen. Følg med på deres myspace-site - debutpladen skulle komme i år.