Onkel Hennings noter

Er hun kompetent til at være folketingskandidat - er hun dygtig nok til offentlig polemik?

Asmaa er helt sikkert en modig kvinde og hendes evne til at provokere har noget for sig - men spørgsmålet er hvad provokationen skal bruges til - hvad kommer der bagefter?

Får hun ordentlig rådgivning og modspil fra partifællerne på det af ydre omstændigheder vigtige religionspolitiske område? Har Enhedslisten egentlig en gennemtænkt og hensigtsmæssig religionspolitik - også - det er jo tilsyneladende nødvendigt i disse år - på det mere symbolske eller ‘værdimæssige’ niveau?

Tu quoque-henvisningen til Margrethe Auken - i dagens debat med Villy Søvndahl på P1 -er af flere årsager temmelig kluntet. Er der grund til at optrappe en strid med SF? Er sagen ikke i virkeligheden - forhåbentlig - at Margrethes religiøse virke er mere eller mindre lige så politisk uproblematisk som Asmaas?

At pege på Nihad Riazi ville muligvis fra Asmaas position også virke kluntet, men det ville i konteksten virke mere rimeligt - Riazi har jo faktisk langet ganske voldsomt ud efter Asmaa. Ganske vist har Riazi vistnok ikke nogen fremtrædende tillidshverv i SF men Riazis, på baggrund af hendes iranske baggrund forståelige, men ikke desto mindre stærkt overdrevne had til enhver form for religion er muligvis mindst lige så stor et problem som Asmaas påståede tvivlrådighed i forhold til dødsstraf, homoseksuelle og jeg skal gi’ dig skal jeg.

Riazi har på programmet haft følgende:

For at bekæmpe den religiøse indblanding i samfundets og borgernes tilværelse:

- skal der være fuldstændig adskillelse mellem religion og stat og undervisning. Enhver religiøs indblanding i politik, undervisning og opdragelse af børn skal ikke være tilladt.

- skal enhver officiel religion afskaffes; at bære religiøse symboler for børn under 16 år skal forbydes. de etniske/religiøse skoler skal afskaffes /  kristendomsundervisning på folkeskoler skal erstattes med undervisning i religionernes historier på godt og ondt!

Citat fra Nahid.dk. Særligt det første punkt kan næppe være særligt spiseligt i et frisindet parti som SF. Hermed på ingen måde sagt at Riazi ikke skulle høre hjemme i SF - forhåbentlig møder hun også rettidig modstand i partiet på dette område.

Er religionskritik et muligt satsningsområde for venstrefløjen? Jeg mener nu nok man bør satse på ideologikritikken - den nyliberale eller populistiske scienticisme/objektivisme er såmænd langt mere farlig her og nu end diverse perifere fundamentalismer.

Og kunne vi så for helvede da ikke snart komme til at snakke om noget andet. De globale, nationale og lokale problemer med ulighed og andre uheldige følger af kapitalismens hærgen, samfundenes svækkelse, miljø- og energikrisen og så videre og så videre. 

Af en skamløst flirtende fremskridtsmand. Læs et morsomt og beskt indlæg hos Hjorthen.

Hele debatten om visse fromme muslimers afvigende adfærd og visse tilstødende diskussioner i almindelighed og balladen om Asmaa, hendes slør og hendes måde at hilse på etc. i særdeleshed minder mig om den nordiske sædelighedsfejde eller lignede fænomener.

Det forekommer mig at der på en eller anden måde er noget af det samme på spil når Jørgen Leth kommer en tur gennem maskinen fordi han dyrker meget unge sorte piger og når Asmaa skal onduleres fordi hun går med tørklæde og ikke vil gi’ hånd.

I begge tilfælde synes det mig at normalitetens dyrkere farer frem blændet af forargelse og med alle mulige midler søger at ensrette den formastelige afviger. De glemmer det gamle mundheld: alt med måde - selv mådehold.

Ikke fordi sædelighed er et område jeg ikke mener man bør kunne diskutere - også på politisk niveau. Nogen forhold som dybest set har med vores helt private/personlige kropslige, seksuelle eller sociale udfoldelser at gøre bør med rette reguleres af fællesskabet.

Men der skal fanme da være plads til den personlige udfoldelse. Sædeligheden - normerne - skal ikke blive for snærende. Hverken snerper eller liderkarle skal tvinges unødigt - i særdeleshed ikke hvis deres personlige præferencer i virkeligheden ikke skader andet end andres selvgode snæversyn.

I det mindste skal sædelighedskæmperne slås med åben pande og gøre det klart for sig selv og hinanden at det er sædeligheden - den offentlige moral - de søger at fastlægge grænserne for, i stedet for at opfinde alle mulige mere eller mindre løjerlige påskud. Så godt det end er at være liberal i disse spørgsmål er det et dårligt liberalt selvbedrag at tro at sædeligheden ikke kan eller bør diskuteres.

På Ursuppen. Rasmus’ analyse er lige i øjet. Dog er der sikkert et lille segment af blog-læsere som opfatter blogs som et seriøst alternativ til den egentlige institutionelle journalistik.

I eftermiddags købte jeg Jess Ørnsbos seneste digtsamling Ronkedorier. Den var på tilbud til 50 kr. hos Vangsgaards. Jeg må virkelig til at læse noget mere af Ørnsbos lyrik. Jeg har en del digtsamlinger af ham, men kigger kun sjældent i dem. Ø er - særligt i mit hjemmebibliotek - en fjerntliggende del af alfabetet. Ørnsbodigtene er gemt væk i et højt hjørne et sted mellem Sjöwahl/Wahlöö og Emil Aarestrup.

Stemningen i Ørnsbos digte er ofte ganske mørk og kras - men alligevel kan de være ganske opmuntrende. Der er nemlig humor og en dybtliggende kærlighed til den tilsølede verden i dem. Prøv en ronkedorie:

Beboelse

Fornbiler krydser i gaden
med deres giftige ånde
En lys kvindestemme skærer i gardinerne
på en ellers tom andensal
Overalt sår smurt med tavshed
og påtrængende organer
i alle opgange
Verdensborgere og betelkonger nusser
i krogene
Ansigtssveden driver ned ad ruderne
Derfra hvor du står
er der ingen der undslipper

Hvad mon en betelkonge er for en størrelse? Betel er en euforiserende plante som i visse varme lande tygges lidt ligesom skrå eller cocablade. Den farver munden og spyttet rødt.

Fornbil er det islandske ord for en veteranbil. Der er nu en vis stil over islandsk - Ørnsbo er sikkert ikke den eneste som af og til får lyst til at importere islandske ord til dansk!

Historier som den om Hus Forbi taler ikke til gratisavisens fordel. Læs mere hos CAPAC.

På Enhedslistens Glob-Blog diskuteres globaliseringen.

Det er den 10. april - jeg burde egentlig gå på kommunebiblioteket, men jeg gider ikke for jeg skal også på arbejde.

Alanis Morissette har skudt et pletskud med sin på Youtube offentliggjorte udgave af Black Eyed Peas My Humps. Alanis’ langsomme dvælende fremførelse af den hårdtpumpede tekst som er fuld af kvindelige attributter, lystne mandehænder og bling-bling søger antageligvis at pege på de ubehagelige og stereotype træk ved det billede af kønslivet som males i tidens pop.

[gv data="http://www.youtube.com/v/W91sqAs-_-g"][/gv] 

Men på en anden mere diffus - og måske almen - måde slår modsætningen mellem partyaberne Black Eyed Peas og “den voksne” Alanis Morissette mig som et billede på en splittelse i den moderne (ungdoms)kultur. En festlig og en så at sige efter-festlig tone. I hvert fald minder Alanis Morissettes My Humps mig om følgende digt:

Vi sender Dansemusik
om Natten

Jeg er Cigarettens Glød
og Jazzmusikkens Rytme
hurtig, let, men med en Underklang
af Død.

Jeg er Restauranters Rum
og Dansegulve
- Ekko af den Dans der gaar der,
langsom men med Underklang
                          af Skabelsernes Rytme,
haard og hed og stum.

Jeg er Ilingen af Ild
i jeres Nerver -
Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I
gaar vild.

Jeg er Rytmen i mig selv -
munter - uden Lykke -
                          haard og hed og stum.

Morten Nielsen (1922-1944)

Ja og så skal I da forresten heller ikke snydes for den originale video med Black Eyed Peas.

Det er ikke noget dårligt popnummer og ved nærmere eftertanke er det måske i virkeligheden snarere de stivnede smil i Black Eyed Peas’ originale version som er “haarde og hede og stumme” - mens Alanis Morissettes enkle afslørende greb i virkeligheden slet ikke er så afslørende som det ser ud.

Den slags bagateller kan det såmænd også være værd at bryde sit lille hoved med. Og så er der pop:

[gv data="http://www.youtube.com/v/Vj9swNR5-lY"][/gv] 

Heimat og især Die Zweite Heimat af Edgard Reitz er noget af det mest fængslende tv jeg kan huske at have set. I disse dage - ja faktisk netop nu - viser DR2 Heimat 3, og jeg kommer ikke til at se det.

Peck!