Onkel Hennings noter

Gjøl er for nylig blevet kåret til årets landsby. Tillykke med det. Om Gjøl ved jeg ikke andet end at Hans Kirks da han skrev sin roman Fiskerne lod sig inspirere af sin familie i byen. Det gav bl.a. anledning til følgende reaktion fra virkelighedens ‘Tea Røn’:

»Kære Kirk og Hustru!

Den ser rigtignok broget ud for Dem er jeg bange for ja os med. Hvad tror De Povl Vrist og Mariane med deres stærke Natur vil gøre ved baade Dem og os, og Lars Bundsgaards Kone; jeg er oprigtig ked af at det blev Følgen: Privatlivets Krænkelse her i vor lille afsidesliggende By; hvor to a tre Mennesker forsamles ved man hvad der er det staaende Samtaleemne; maaske hvad vi vil haabe skaber De dem et berømt Forfatternavn og en - i hvert Fald Begyndelse til en Formue; men det ser ud for Jens og mig som vi hellere maa pakke sammen, og rejse ja jeg ved ikke hvorhen, maaske nærmest paa Ladegaarden.

Jeg synes nu heller ikke som jeg sagde til Dem, at De havde Lov til at bruge Guds Ord: Bibelen til Spot og Satire; men vi holder af Dem som vi gør, ja hvad skal jeg sige, som vore Sønner og Døtre der nu voxer til, men ogsaa lever uden Gud, og selv om der er dulgt Spot over enfoldige Menneskers Guds Liv, mærker vi dog ogsaa der er nogen Ærbødighed for det der er helligt for os. Hør kunde De ikke paa en eller anden Maade skrive privat til Povl Vrist og Lars Bundgaard og ialfald holde os udenfor; men De maa ikke lade Dem forstaa med at jeg har skrevet noget derom. Vi vilde gerne selv have Bogen pr. omg. det var henne hos Fiskeeksportør N. N. som har købt den vi hørte og læste noget i den men vi kan ikke faa Raad til selv at købe den. Ja Jens og S. er ude at stange efter Aalene der ikke vilde gaa i Ruserne i Aar. Selvfølgelig var jeg ogsaa ked af dette med Tabitha som er anført som vores Datter, det haaber vi jo ikke paa, hun nogensinde skal komme i denne Situation [at faa et uægte Barn], naa men skidt med os Fortælling er jo Fortælling, og spændende er den, naar blot den var lidt mere ukendelig og uvirkelig, gør dog aldrig dette mere. Fordi man faar et Tilnavn - som jo snart bliver et Øgenavn - Spidslærke - derfor er man jo den samme, og hvad der angaar os, det ler vi bare af, en sund og hjertelig Latter; men alle de andre - hvad skal det dog blive til; naa det sætter maaske lidt Kulør paa det graa og triste Efteraar. Kunde De ikke glæde L. [en af Sønnerne] med at invitere ham ud hos Dem paa Besøg, men De maa ikke gøre ham til Kommunist! ! ! Ja undskyld dette Brev! i dybeste Inkognito.
Deres [................]
Tea Røn Hvor jeg lo af Brevet fra Fru Fabian o. x. v. Vi kunde jo nok kende hende Fruen der var her fra Aalborg som selv kunde ordne det ganske.

[ I Margen: ]

Er det uhøfligt at bede om et Exemplar til os 5 Fiskerfamilier at dele om fordi De ikke har bedt os om Tilladelse først til hele Redeligheden.

Med venligste Hilsener til Deres Hustru og Børn.«

Citat: Kritisk Revy, årgang 1928, hefte 4. Kan læses på det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Maren Kirk, som går for at være Fiskernes Tabitha har skrevet et par bøger om sin familie og livet i Gjøl.

Rune Lykkeberg anmelder Robert Reichs bog Supercapitalism i dagens Information. Det lyder som en interesant udgivelse.

Langt det meste mediekritik fra højredebattører på internettet er overdrevent vås. Men bloggeren Jarl Corduas kritik af Forbrydelsen er nu for så vidt reel nok.

Jeg blev selv lidt irriteret da Rama ikke ville ‘anmelde’ Theis.  I Danmark er det altså bare ikke sådan en forbryder kan slippe hvis ofret nægter at ‘press charges’. Det var ellers en stærk scene.

Men sådanne brud med virkelighedens regler kan ikke uden videre afskrives som kunstnerisk frihed når det gælder en realistisk kriminalserie som Forbrydelsen. Noget af det fascinerende ved en serie som Forbrydelsen er jo netop at seriens fiktive København ligner virkelighedens København. Den realistiske kriminalfortælling er i familie med journalistikken.

Forbrydelsen er i øvrigt en glimrende serie, derfor er den slags afvigelselser mellem reglerne i det fiktive og det virkelige København desto mere irriterende.

Så ville jeg måske ha’ en lige så morsom, systematisk, informativ og interessant blog som Sune Hundebøll.

Besøg sh blog.

Engang vil jeg gerne læse Olof Lagercrantz’ Om kunsten at læse og skrve. Tror det er en temmelig god bog.

Kontradoxa bringer en lille nekrolog.

Kan vi ikke droppe det der bullshit med MSM, de onde, fjerne Mainstream Medier, her i lille Danmark? Det bruges i flæng af tonsvis af mennesker med enormt nem adgang til de samme mainstream medier [..]

Det er simpelthen ikke rigtigt at de store medier er en særlig dinosauragtig struktur, der lever privat i en anden verden.

At påstå andet er selvgodt, en offertankegang, der muligvis sætter det selvdefinerede offer fri, men i sidste ende er skidt for debatten, og for medierne - mainstream eller ej.

Skriver Classy. Og det kan han da ha’ temmelig meget ret i. Det er muligt at der er nogen som har svært ved at brage igennem i medierne. Men dem som klager over at de ikke kan har det i hvert fald sjældent.