Baudrillard om terrorisme
Terrorismen er en intolerant reaktion på vort samfunds hypertolerance, ligesom voldtægten kan være en intolerance over for vores grænseløse seksuelle tolerance (dens styrke stiger med den seksuelle frigørelses styrke, hvad der er paradoksalt). Det er 2. generations volden - en reaktion på fraværet af vold. Det samme gælder 2. generations sygdommene (cancer): de er en reaktion på kroppens hyperbeskyttelse.
Cool Memories, s. 91
Sådan et citat falder man helt tilfældigt på netop som man arbejder på en opgave om filmen Fight Club, som i høj grad kredser om lignende temaer. Pudsigt.
Jeg har forresten omtalt Cool Memories - godt nok temmelig uvenskabeligt - i forbindelse med reolgennemgangen. Der sker forhåbentlig mere på reolgennemgangsfronten efter eksamen.