Onkel Hennings noter

I Sims 2 kan man lade sin spilfigur spørge en af de andre simmere: “Hvad kan du?”

Et muligt svar er: “Jeg er pænt god til krop”.

Kosteligt!

Man burde nok egentlig slet ikke gengive kommentarspam, men den her er alligevel lidt for morsom i al sin ubehjælpsomhed:

My best friend told me about this site. I thrust him, so I opened my Internet-browser and went surfing! After reading these news I was totally impressed by this article, even if it’s not true it’s written in a way that makes you believe it.

Det til kommentaren anførte link drejede sig naturligvis om nogen store kropsdele der gjorde noget ved nogen. I ved nok hvad jeg mener…

Måske kunne “I thrust you” blive en ny hilsen!

For en ti års tid siden var Jønke næsten en helt. Hans selvbiografiske bog Jønke - mit liv nød en vis popularitet og han holdt - dog til visse forargelse - foredrag blandt andet på skoler.

Nu vil myndighederne have ham erklæret tosset og idømt tidsubestemt forvaring - det tætteste vi i Danmark kommer på “Life without possibility for parol”.

Jønke er vel under alle omstændigheder stadigvæk en slags kändis. Men hvorfor i alverden har han ikke en wikipedia-artikel? Er der ikke nogen der tør?

Dagbladet Informations nye hjemmeside gør det meget nemmere at følge med i det gode stof avisen bringer.

Naomi Kleins nye bog, The Shock Doctrine anmeldes.

Karen Syberg skriver om “feminismens mange ansigter”.

Den hæderlige 68′er Ejvind Larsen kommenterer lidt af hvert.

Gjøl er for nylig blevet kåret til årets landsby. Tillykke med det. Om Gjøl ved jeg ikke andet end at Hans Kirks da han skrev sin roman Fiskerne lod sig inspirere af sin familie i byen. Det gav bl.a. anledning til følgende reaktion fra virkelighedens ‘Tea Røn’:

»Kære Kirk og Hustru!

Den ser rigtignok broget ud for Dem er jeg bange for ja os med. Hvad tror De Povl Vrist og Mariane med deres stærke Natur vil gøre ved baade Dem og os, og Lars Bundsgaards Kone; jeg er oprigtig ked af at det blev Følgen: Privatlivets Krænkelse her i vor lille afsidesliggende By; hvor to a tre Mennesker forsamles ved man hvad der er det staaende Samtaleemne; maaske hvad vi vil haabe skaber De dem et berømt Forfatternavn og en - i hvert Fald Begyndelse til en Formue; men det ser ud for Jens og mig som vi hellere maa pakke sammen, og rejse ja jeg ved ikke hvorhen, maaske nærmest paa Ladegaarden.

Jeg synes nu heller ikke som jeg sagde til Dem, at De havde Lov til at bruge Guds Ord: Bibelen til Spot og Satire; men vi holder af Dem som vi gør, ja hvad skal jeg sige, som vore Sønner og Døtre der nu voxer til, men ogsaa lever uden Gud, og selv om der er dulgt Spot over enfoldige Menneskers Guds Liv, mærker vi dog ogsaa der er nogen Ærbødighed for det der er helligt for os. Hør kunde De ikke paa en eller anden Maade skrive privat til Povl Vrist og Lars Bundgaard og ialfald holde os udenfor; men De maa ikke lade Dem forstaa med at jeg har skrevet noget derom. Vi vilde gerne selv have Bogen pr. omg. det var henne hos Fiskeeksportør N. N. som har købt den vi hørte og læste noget i den men vi kan ikke faa Raad til selv at købe den. Ja Jens og S. er ude at stange efter Aalene der ikke vilde gaa i Ruserne i Aar. Selvfølgelig var jeg ogsaa ked af dette med Tabitha som er anført som vores Datter, det haaber vi jo ikke paa, hun nogensinde skal komme i denne Situation [at faa et uægte Barn], naa men skidt med os Fortælling er jo Fortælling, og spændende er den, naar blot den var lidt mere ukendelig og uvirkelig, gør dog aldrig dette mere. Fordi man faar et Tilnavn - som jo snart bliver et Øgenavn - Spidslærke - derfor er man jo den samme, og hvad der angaar os, det ler vi bare af, en sund og hjertelig Latter; men alle de andre - hvad skal det dog blive til; naa det sætter maaske lidt Kulør paa det graa og triste Efteraar. Kunde De ikke glæde L. [en af Sønnerne] med at invitere ham ud hos Dem paa Besøg, men De maa ikke gøre ham til Kommunist! ! ! Ja undskyld dette Brev! i dybeste Inkognito.
Deres [................]
Tea Røn Hvor jeg lo af Brevet fra Fru Fabian o. x. v. Vi kunde jo nok kende hende Fruen der var her fra Aalborg som selv kunde ordne det ganske.

[ I Margen: ]

Er det uhøfligt at bede om et Exemplar til os 5 Fiskerfamilier at dele om fordi De ikke har bedt os om Tilladelse først til hele Redeligheden.

Med venligste Hilsener til Deres Hustru og Børn.«

Citat: Kritisk Revy, årgang 1928, hefte 4. Kan læses på det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Maren Kirk, som går for at være Fiskernes Tabitha har skrevet et par bøger om sin familie og livet i Gjøl.

Kan vi ikke droppe det der bullshit med MSM, de onde, fjerne Mainstream Medier, her i lille Danmark? Det bruges i flæng af tonsvis af mennesker med enormt nem adgang til de samme mainstream medier [..]

Det er simpelthen ikke rigtigt at de store medier er en særlig dinosauragtig struktur, der lever privat i en anden verden.

At påstå andet er selvgodt, en offertankegang, der muligvis sætter det selvdefinerede offer fri, men i sidste ende er skidt for debatten, og for medierne - mainstream eller ej.

Skriver Classy. Og det kan han da ha’ temmelig meget ret i. Det er muligt at der er nogen som har svært ved at brage igennem i medierne. Men dem som klager over at de ikke kan har det i hvert fald sjældent.

Nu er jeg jo i grunden mest til guitarrock, Pixies, R.E.M og den slags. Det går aldrig over. Men samtidig er jeg ung nok til at ha’ et forhold til den øvrige nye populærmusik. Hiphoppen er et af de steder hvor det sner.

Noget af det fede ved hiphop, især den forkætrede gangstarap er den oversete homiejargon.

Gangstarappen handler om drenge der hænger ud - for hårdt, yeh, YEH! Eller med andre ord: Gangstarappernes tekster handler  om at være venner med sine venner. Og om venskabernes historie.

Plat sagt er det Beatles uden Yoko. I gangstarappens univers bliver drengene sammen - og de fyre som skrider er OUT! Drengene bliver sammen, og de støtter hinanden - de bedste rapnumre er altid featuring - her er det Dr. Dre featuring Snoop Doggy Dogg - et klassisk team - homies against the world:

I’m representing for them gangstas all across the world
Still hitting them corners in them low low’s girl

Still taking my time to perfect the beat
And I still got love for the streets, it’s the
D-R-E

Since the last time you heard from me I lost some friends
Well, hell, me and Snoop, we dipping again
Kept my ear to the streets, signed Eminem
He’s triple platinum, doing 50 a week
Still,I stay close to the heat
And even when I was close to defeat, I rose to my feet
My life is like a soundtrack I wrote to the beat

Apropos Beatles, så er What’s the Difference’s homosociale sammenhold en del sejere og mere interessant end I Wanna Hold Your Hand’s teenageromantik:

Samplingsarkæologi er en morsom disciplin. Se et eksempel her. Samples.fr lader i det hele taget til at være en fin side.

Apropos denne diskussion på Center for Vild Analyses blog, så har jeg aldrig brudt mig så meget om brugen af smileys i offentlige diskussioner på nettet. Spørgsmålet er så måske blot hvornår en diskussion er offentlig og hvornår den er privat?

Jeg skrev opgave om Fight Club og begynder at se Brad Pitt  - eller rettere mænd som gerne vil ligne ham - overalt. For eksempel på Spot Festivalen.

Efter at have overværet det i det store og hele rædsomme arrangement med Koffi Annan og Bill Clinton havde jeg ellers nær svoret aldrig at klappe igen.

Den grille var Spot Festivalen en fremragende kur mod. Hvad kan få en til at klappe og huje bedre end en rigtig god rockkoncert!

Måske virkede det næsten lidt for godt - for da jeg for et par dage siden så David Finchers seneste film, Zodiac , var jeg lige ved at klappe da filmen sluttede - samme FIncher som instruerede Fight Club  i øvrigt.

Pudsigt. Da de viste den famøse landskamp på storskærm under Spot funderede jeg lidt på det mærkværdige i at folk klappede og buhede af/til begivenheder som foregik et helt andet sted.

En uges tid efter sidder jeg og er lige ved at klappe af en spillefilm, baseret på hændelser der fandt sted for små 40 år siden.